|
There are no translations available. Elsker du ro og stille omgivelser på din ferie, har du nok at vælge imellem, hvis din destination er Småland. Du kan tilbringe din ferie på en ensom ø, en motordreven husbåd eller i en eneboerhytte. Dit eget røde, svenske træhuse med veranda direkte ned til vandet venter feriegæster midt i Stora Hammarsjö ved Hultsfred. I området Glasriget kan man stikke af og få ro på en husbåd med overnatningsmuligheder og udeplads til solbadning og badning i vandet. På solskinsøen Öland kan man lege eneboer - midt i skoen ved øens nordspids kan man holde ferie i en lille, spartansk hytte efter motoet ”back to the roots”. Du kan få information om de forskellige overnatningsmuligheder på en naturferie gennem turistbureauerne i Hultsfred, det svenske Glasrige og øen Öland.
Ferie à la Robinson Crusoe
Hvis du vil holde ferie på din egen ø, er Stora Hammarsjö ved Hultsfred et rigtigt godt bud. Her venter der feriegæsterne en privat ø med et klassisk, rødt svensk hus og tilhørende båd. Fra husets veranda er der en smuk udsigt over søen, og der er ingen naboer i miles omkreds. Her kan du lade tankerne vandre og sjælen få ro. Stora Hammarsjö og regionens tilsammen 30 fiskerige søer er et paradis for fiskere.
Feriehuset på øen har to værelser med et køkkenhjørne, kamin og plads til fire personer. En uges ferie på øen koster ca. 4.150,- DKK. Hvis man booker fra søndag til søndag, er prisen fra ca. 2.950,- DKK.
Booking og yderligere oplysninger kan fås hos Hultsfreds Turistbureau, tlf. +46-495-240505, e-mail
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Med husbåd på søen
Hvis du vil vende civilisationen ryggen, kan et ophold på Stora Hindsjön ved Nybro i det svenske glasrige anbefales. Her kan du overnatte på en lille husbåd med plads til både grill og solbadning på bådens terrasse. Husbåden er motordreven, og du kan sejle ud midt på søen og overnatte, eller du kan tage en dukkert i søens klare vand. Du kan også leje en båd som supplement til husbåden. Fiskeritilladelse er inkluderet.
Husbådene kan bookes på både dags- og ugebasis. For to personer koster en overnatning ca. 830,- DKK inklusiv morgenmad. Sengelinned kan bestilles mod et ekstra gebyr, bad og toilet findes på land. Du kan booke gennem Glasriget: www.glasriket.se, tlf. +46-481-45215, e-mail
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Eneboer i skoven
På solskinsøen Ölands nordspids ligger øko-parken Böda. Hvis du er til naturoplevelser med afvekslende og modsætningsfyldt landskab, kan du få alle dine ønsker opfyldt i øko-parken Böda. Her er der stenstrande og orkideer, uberørte skove og krogede egetræer. Midt i skoven ligger fem små hytter helt afsondret fra omverdenen. Det ideelle sted for en rolig naturferie. Hytterne har sovemuligheder for to-fire personer, et opholdsområde og et lille køkken. Man kan købe ind i centrum af parken og tage det med på sin cykel. Her er der også en middelalderlandsby og en spændende forhindringsbane. En hytte kan uden for højsæsonen lejes for ca. 550,- DKK per dag og for ca. 720,- DKK per dag i højsæsonen.
Information og booking gennem cafe og restaurant Svea på tlf. +46-485-222 06 eller +46-485-222 05. For information om Öland, se www.olandsturist.se
For yderligere information, kontakt venligst Anne Ø. Laursen hos EHRENBERG Kommunikation på tlf. +45 24 25 45 90 og email
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|